Who cast that first fateful tomato that started the La Tomatina revolution? The reality is no one knows. Maybe it was an anti-Franco rebellion, or a carnival that got out of hand. According to the most popular version of the story, during the 1945 festival of Los Gigantes (a giant paper mâché puppet parade), locals were looking to stage a brawl to get some attention. They happened upon a vegetable cart nearby and started hurling ripe tomatoes. Innocent onlookers got involved until the scene escalated into a massive melee of flying fruit. The instigators had to repay the tomato vendors, but that didn't stop the recurrence of more tomato fights—and the birth of a new tradition.
Fearful of an unruly escalation, authorities enacted, relaxed, and then reinstated a series of bans in the 1950s. In 1951, locals who defied the law were imprisoned until public outcry called for their release. The most famous effrontery to the tomato bans happened in 1957 when proponents held a mock tomato funeral complete with a coffin and procession. After 1957, the local government decided to roll with the punches, set a few rules in place, and embraced the wacky tradition.
Though the tomatoes take center stage, a week of festivities lead up to the final showdown. It's a celebration of Buñol's patron saints, the Virgin Mary and St. Louis Bertrand, with street parades, music, and fireworks in joyous Spanish fashion. To build up your strength for the impending brawl, an epic paella is served on the eve of the battle, showcasing an iconic Valencian dish of rice, seafood, saffron, and olive oil.
Today, this unfettered festival has some measure of order. Organizers have gone so far as to cultivate a special variety of unpalatable tomatoes just for the annual event. Festivities kick off around 10 a.m. when participants race to grab a ham fixed atop a greasy pole. Onlookers hose the scramblers with water while singing and dancing in the streets. When the church bell strikes noon, trucks packed with tomatoes roll into town, while chants of "To-ma-te, to-ma-te!" reach a crescendo.
Then, with the firing of a water cannon, the main event begins. That's the green light for crushing and launching tomatoes in all-out attacks against fellow participants. Long distance tomato lobbers, point-blank assassins, and medium range hook shots. Whatever your technique, by the time it's over, you will look (and feel) quite different. Nearly an hour later, tomato-soaked bombers are left to play in a sea of squishy street salsa with little left resembling a tomato to be found. A second cannon shot signals the end of the battle. | Hvem kastede den første skæbnesvangre tomat, der startede ”La Tomatina” revolutionen? Fakta er at ingen ved det. Måske var det et anti-Franco oprør eller et karneval, der gik over gevind. Ifølge den mest populære version af historien, så forsøgte lokale i løbet af ”Festival of Los Gigantes” (en kæmpe parade med enorme papmachédukker) at iscenesætte et slagsmål for at få opmærksomhed. De stødte på en grøntsagsvogn i nærheden, og begyndte at kaste med modne tomater. Uskyldige tilskuere blev involveret, og det hele voksede til et kæmpe slagmål på flyvende frugter. Ophavsmændene måtte godtgøre tomatsælgerne, men det standsede ikke gentagelsen af nye tomatslagsmål - og en ny tradition var født. Af frygt for en uregerlig optrapning indførte myndighederne i 50’erne en række forbud, der siden blev både opblødt og genindført. I 1951 blev lokale der trodsede loven sat i fængsel, indtil befolkningen krævede deres løsladelse. Den mest berømte udfordring af tomatforbuddet foregik i 1957, hvor tilhængere gennemførte en falsk tomatbegravelse med både kiste og begravelsesoptog. Efter 1957 besluttede den lokale regering at følge folkestemningen, og at indføre nogle regler samt byde den skøre tradition velkommen. Selvom tomaterne er i centrum, så fører hel en uges festligheder op til det endelige opgør. Det er en fejring af Buñols skytshelgener; Jomfru Maria og St. Louis Bertrand, med parader, musik og fyrværkeri i frydefuld, spansk stil. For at opbygge styrken til den forestående kamp, serveres der aftenen før slaget en storslået paella, en ikonisk ret fra Valencia med ris, fisk og skaldyr, safran og olivenolie. I dag præges denne uhæmmede festival af en vis grad af orden. Arrangørerne er gået så langt, som til at dyrke en særlig variant af uspiselige tomater til denne årlige begivenhed. Festligheder starter omkring kl. ti om morgenen, når deltagerne kappes om at få fat i en skinke, fastgjort i toppen af en fedtet pæl. Tilskuere spuler deltagerne med vandslanger, mens de synger og danser i gaderne. Når kirkeklokken slår middagstid, ruller lastbiler fyldt med tomater ind byen, mens tonerne af "To-ma-te, to-ma-te!" når et højdepunkt. Så, med affyringen af en vandkanon, begynder hovedbegivenheden. Det betyder grønt lys til at smadre og kaste med tomater i et alt-eller-intet angreb mod alle andre deltagere. Langdistance-tomatlob, attentat på klos hold eller mellemdistanceskud med skrue, …uanset hvad din teknik er, så vil du når alt er overstået se ganske anderledes ud (og føle dig ganske anderledes). Efter knap en time kan tomat-gennemblødte kastere lege videre i et hav af slubrende gadesalsa, uden noget der bare ligner en tomat nogetsteds. Endnu et kanonskud signalerer afslutningen af kampen. |