ProZ.com translation contests »
11th ProZ.com translation contest: "Contemporary society" » English to Danish » Entry by 564354352 (X)


Source text in English

Translation by 564354352 (X) (#13072) — Winner

We're accustomed to glamour in London SE26: Kelly Brook and Jason Statham used to live above the dentist. But when Anouska Hempel's heels hit the cracked cement of the parking space outside my flat, it's hard not to think of those Picture Post photographs of royalty visiting bombed-out families during the second world war. Her mission in my modest tract of suburbia is, however, about more than offering sympathy. Hempel—the woman who invented the boutique hotel before it bore any such proprietary name—has come to give me information for which, judging by the spreads in interiors magazines and anxious postings on online DIY forums, half the property-owners in the Western world seem desperate: how to give an ordinary home the look and the vibe of a five-star, £750-a-night hotel suite. To Hem­pelise, in this case, a modest conversion flat formed from the middle slice of a three-storey Victorian semi.

"You could do it," she says, casting an eye around my kitchen. "Anyone could do it. Absolutely no reason why not. But there has to be continuity between the rooms. A single idea must be followed through." She looks out wistfully over the fire escape. "And you'd have to buy the house next door, of course." That's a joke. I think.

...

It's worth pausing, though, to consider the oddness of this impulse. The hotel room is an amnesiac space. We would be troubled if it bore any sign of a previous occupant, particularly as many of us go to hotels in order to do things we would not do at home. We expect a hotel room to be cleaned as thoroughly as if a corpse had just been hauled from the bed. (In some cases, this will actually have happened.) The domestic interior embodies the opposite idea: it is a repository of memories. The story of its inhabitants ought to be there in the photos on the mantelpiece, the pictures on the wall, the books on the shelves. If hotel rooms were people, they would be smiling lobotomy patients or plausible psychopaths.
Vi er vant til glamour i London SE26: Kelly Brook og Jason Statham har engang boet oven over tandlægen. Men når Anouska Hempels hæle hamrer ned i den revnede cement på parkeringspladsen uden for min lejlighed, kan jeg ikke lade være med at tænke på billederne i det engelske ugeblad Picture Post af kongelige, der besøgte familier, hvis hjem var blevet bombet under Anden Verdenskrig. Hendes mission i mit ydmyge hjørne af forstaden er dog mere end blot at vise sin medfølelse. Hempel – kvinden, der opfandt 'boutique-hotellet', før det overhovedet havde fået sit smarte navn – er kommet for at fortælle mig noget, som halvdelen af alle boligejere i vesten er desperate efter at høre, hvis man da skal tro indretningsbladenes stort opslåede artikler samt bekymrede skriverier i gør-det-selv-forummer på Internettet: Hvad skal der til for at få sit almindelige hjem til at ligne en hotelsuite til £750 pr. nat med samme stemning som på et femstjernet hotel? Eller med andre ord, hvordan kan man 'hempelisere' en beskeden ombygget lejlighed midt i et treetagers viktoriansk dobbelthus?

“Du kunne godt gøre det,” siger hun, mens hun kaster blikket rundt i mit køkken. “Alle kan gøre det. Hvorfor ikke? Men der skal være sammenhæng mellem rummene. Det er vigtigt at føre ideer helt igennem.” Hun kigger eftertænksomt ud på brandtrappen. “Og du bliver selvfølgelig nødt til at købe nabohuset.” Det er en vits. Tror jeg nok.

...

Det er dog værd lige at stoppe op og tænke over, hvor mærkelig hele tanken er. Et hotelværelse er et glemselens sted. Vi ville finde det foruroligende, hvis vi fandt det mindste tegn på en tidligere hotelgæsts tilstedeværelse, fordi mange af os tager på hotel for at gøre ting, vi ikke ville gøre derhjemme. Vi forventer, at et hotelværelse er gjort så grundigt rent, som hvis et lig netop var blevet fjernet fra sengen. (I nogle tilfælde er det faktisk, hvad der er sket.) Hjemmet indrettes som indbegrebet af det stik modsatte: Det er et sted, der rummer minder. Beboernes historie bør være synlig i fotografierne på kaminhylden, billederne på væggen og bøgerne på hylderne. Hvis hotelværelser var mennesker, ville de være smilende patienter, der havde fået det hvide snit, eller besnærende psykopater.


Discuss this entry